UN17 Village i Ørestaden

UN17 Village bygges med FN’s 17 verdensmål som rettesnor for bæredygtighed. Bæredygtige tiltag med blandt andet cement gør, at byggeriet har et beregnet 31 procent lavere CO2-aftryk.

Et bæredygtigt fyrtårn for byggeriet, som fortolker verdensmålene ind i dansk byggegrund-kontekst og på den måde opnår CO2-reduktion. Især verdensmål 7, 9, 11 og 13 er overførbare på UN17 Village og på byggeri i det hele taget.

I samarbejde med NREP har ingeniører på forhånd beregnet en samlet CO2-reduktion på 31 procent i det samlede byggeri i forhold til de kommende krav i Bygningsreglement 2023. Ved at bruge Aalborg Portlands grønnere cement FUTURECEM i projektet sparer man 20 til 30 procent CO2 på cementen.  Det giver en besparelse på betonen på ca. 11 til 12 procent, når den er færdigstøbt.

FUTURECEM danner basis i betonen for begge betonleverandører på UN17 Village. Ambercon leverer sine nye, grønnere betonelementer EnvironMent baseret på cementen, og fabriksbetonen UNI-green fra Unicon er ligeledes udviklet på en base af FUTURECEM. Herudover har man designet bundpladen på en ny og mere bæredygtig måde.

UN17 Villages fem huse bliver til sammen cirka 35.000 kvadratmeter fordelt på 535 boliger. Husene og boligerne er indrettet og tilpasset efter forskellige målgruppers behov: Kontorer med mulighed for overnatning, ældre i seniorbofællesskab, handicappede og mere konventionelle målgrupper som familier og par. Det første hus er klar til indflytning ultimo 2022 og det sidste med udgangen af 2024.

 

Bæredygtig Beton initiativ

Dette partnerprojekt arbejder med flere af de spor, som er er listet i Bæredygtig Beton initiativets roadmap. Især spor 1.10: Tidlig inddragelse af alle parter samt spor 3 (alle underspor): Produktion og udførelse.

 

Projektpartnere

Bygherre: NREP

Arkitekter: Sweco Architechts og Lendager

Rådgiver: MOE

Entreprenør: CG Jensen

Betonleverandører: Unicon og Ambercon

 

Kontaktpersoner til UN17 og deltager i Bæredygtig Beton initiativet:

NREP: Anders Rosendahl anro@nrep.com

CG Jensen: Morten Andersen man@cgjensen.dk

Ambercon: Apichat Bonde ab@ambercon.dk

Unicon: Jan Søndergaard Hansen jan.hansen@unicon.dk

 

Læs mere her

Billeder

Visualisering: UN17 Village_visualisering NREP
Visualisering: UN17 Village_visualisering NREP
Visualisering: UN17 Village_visualisering NREP
Loading...
Scroll til top af siden