Ny beregningsmetode til optimering af betonkonstruktioner

Betonelement-Foreningen har i samarbejde med Niras, DTU byg og selskabet Optum Computational Engineering udviklet et nyt computerprogram, der kan beregne konstruktioners bæreevne og sejhed. Det giver et stort potentiale for mere bæredygtige betonbyggerier.

Print artiklen

Både økonomiske og miljømæssige hensyn betyder, at der er behov for at kunne dimensionere nye konstruktioner med minimalt brug af materialer, samtidigt med at sikkerheden er intakt.

Den nye beregningsmodel skal give sikker viden om konstruktionernes bæreevne, så man kan spare både armering og beton, fordi man ikke længere behøver at lægge store sikkerhedsmarginer ind i beregningsmodellerne.

Den nye beregningsmetode optimerer konstruktionerne blandt andet fordi, der kan spares på armering med helt op til 40 procent sammenlignet med gængse regnemetoder. Det sker samtidig med, at der er fuld overensstemmelse med normerne. Programmet er baseret på avancerede algoritmer, men er designet, så det er tilgængeligt for ingeniører uden kendskab til numeriske beregninger.

DTU’s kvalitetssikring af beregningsprogrammet
Forskere fra DTU er i gang med en række forsøg, der skal kvalitetssikre det nye beregningsprogram. Med op til 100 tons tryk fra testmaskiner ødelægger forskerne en række to-etagers betonkonstruktioner opført af betonelementer. Forsøgene udføres i samarbejde med Betonelement-Foreningen og finder sted i en ny testhal på DTU byg.

Den første test viste, at bæreevnen og revnemønsteret for betonen var som forventet. Hvis de næste fire forsøg også bekræfter forskernes antagelser, er der udsigt til store besparelser i fremtidige betonbyggerier.

Billeder

Foto: Mikal Schlosser
Foto: Mikal Schlosser
Foto: Mikal Schlosser
Foto: Mikal Schlosser
Foto: Mikal Schlosser
Loading...